To VM-spillere klar for Blackhawks dameliga

Ditte Søndermølle Larsen fra Frederikshavn Blackhawks i Pokalsemifinalen 19/20. Foto: Thomas Krogh Photography

Frederikshavn Blackhawks i damernes Select Floorball Liga, har i de seneste godt halvanden uge præsenteret en hær af unge spillere til deres hold til den kommende sæson.

De sidste par dage, er der dog tikket særdeles interessante nyheder ind. Ditte Søndermølle Larsen og Malene Torp er begge klar til den kommende sæson i Blackhawks-trøjen. De var begge med for Danmark ved VM i 2019.

LÆS MERE: Yderligere fire spillere på plads hos Blackhawks

Det er dermed to vigtige og markante profiler der melder sig klar for Blackhawks.

Ditte Søndermølle har gjort kometagtig karriere. Den alsidige spiller, kom til fra Hjørring inden denne sæson, og allerede i december var hun med i Martin Lytjes VM-trup. Malene Torp spillede også sit første VM i december. Hun har dog været med omkring Blackhawks ligahold de sidste par sæsoner.