Topopgør aflyst grundet Covid-19 udbrud

Foto: Benløse FC

Klokken 15:00 lørdag eftermiddag skulle Hvidovre Attack FC og Benløse FC have mødt hinanden i Select Herre Floorball Ligaen, i et regulært topopgør. De to hold ligger nummer 1 og 2, og der var lagt op til en regulær lækkerbisken af en floorballkamp.

Men et COvid-19 udbrud har ramt de forsvarende mestre Benløse FC, der nu i samarbejde med Hvidovre Attack FC har valgt at flytte kampen til januar i stedet, inden det landsdækkende mellemspil går igang.

Det drejer sig i øjeblikket om tre spillere i truppen som testet positiv, og dermed også en masse nærkontakt-relationer, som gør at man har vurderet at smittefaren er for stor ved at afvikle kampen.