U18 DM for herrer: Frederikshavn Blackhawks i DM-finalen

Frederikshavn Blackhawks U18 jubler efter en scoring ved DM for U18 herrer 2021. Foto: Susanne Vestergaard

Benløse FC kvalificerede sig tidligere søndag morgen til DM-finalen ved DM for U18 herrer, med en sejr over Copenhagen FC. Nu er deres modstander fundet, efter Frederikshavn Blackhawks har mødt Hvidovre Attack FC og vundet med klare 6-0.

Kampen blev ikke nær så tæt, som i den første semifinale, der til var Frederikshavn for gode set over de 45 minutters spilletid.

Hjemmeholdet fra Frederikshavn scorede to mål i hver periode og trak stille og roligt fra Hvidovre, hvor især Niklas Andersen trådte frem i rampelyset med tre assister i 6-0-sejren.

Dermed bliver DM-finalen for U18 herrer en gentagelse af denne sæsons DM-finale for herrer, hvor Frederikshavn Blackhawks og Benløse FC også mødtes. I herrernes finale var det Benløse FC der trak det længste strå med en 5-3 sejr.

Finalen i mellem Frederikshavn og Benløse spilles kl. 15 og kan STREAMES via dette link.