
Frederikshavn Blackhawks får i den kommende sæson af Select Herre Floorball Ligaen også glæde af den unge back Mads Larsen. Det meddeler den nordjyske klub på deres Facebookside.
Mads Larsen startede sæsonen ud med en del kampe for Blackhawks i ligaen, men måtte se sin rolle skrumpe en del ind i løbet af sæsonen, i takt med konkurrencen blev hårdere og hårdere jo tættere på de vigtige kampe kom. Unge Larsen har dog uden tvivl et stor potentiale og er også at finde på det aktuelle U19-landshold.
Om sin forlængelse siger Mads Larsen selv:
– Jeg har valgt at tage en sæson mere i Frederikshavn Blackhawks, da jeg føler mig rigtig godt tilpas her. Vi har et rigtig spændende hold, hvor jeg også føler det er her jeg har bedst mulighed for at udvikle mig.