
Danmark – Italien 9-4 (2-0, 5-2, 2-2)
Det blev som forventet en klar dansk sejr over det meget smalle italienske mandskab, der undervejs havde deres enlige keeper til tælling, men hun kom dog på benene igen.
Kampen første 20 minutter blev spil til et mål. Det danske hold, var i total kontrol og gave kun to skud væk mod eget mål. Det var så til gengæld er par store muligheder som Cecilie Walsted klarede flot.
I den anden ende pakkede de fem italienske spillere sig og lod Danmark om at styre kampen.
LÆS MERE: U19kvinde VM-kval: Optakt Danmark – Italien
Inden kampen havde Landstræner Søren Frederiksen dikteret bevægelse og boldtempo, det lykkedes ikke helt, men dog nok til at Cecilie Crolly og Marinella Kristensen kunne bringe Danmark på 2-0.
I anden periode fortsatte trafikken ned mod det italienske mål, og scoringerne begyndte nu at falde i en lind strøm. Første kvinde på tavlen i anden periode blev Filippa Daugaard der havde fået muligheden fra start og det kvitterede hun flot for.
Kort efter 3-0 scoringer kom Italien på tavlen til 3-1, på et skud, som Cecilie Walsted nok meget gerne ville have taget, om hun fik muligheden igen.
Målet slog dog ikke danskerne ud og Rebecca Ward scorede sit første landskamps mål på et skud ude fra, hvor en anden reserve Marie Scott stod godt placeret foran mål. Marie Scott gjorde i øvrigt også et glimrende indtryk i dagens kamp og kort efter var hun kun en stolpe fra at score sit første mål i den rød-hvide trøje.
Sille Larsen spillede igen i dag på vanligt højt niveau og midtvejs scorede hun til 5-1. 6-1 blev scoret af en af de bedste danskere på dagen. Michala Marinussen havde ind til nu i kampen gjort præcis hvad landstræner Søren Frederiksen havde bedt om og i anden periode fik hun belønningen for sin indsats.
Danmark fik også scoret til 7-1 ved Elizabeth Hjermind der havde sneget sig med frem fra sin backposition og hun fik skovlet bolden i mål efter den havde ramt begge stolper.
LÆS MERE: U19kvinde VM-kval: Karakterer Estland – Danmark
Kort inden anden pause fik Italien reducerede igen. Denne gang til 7-2 efter hvad der må katefoiseres som et sløjt tilbageløb af det danske hold. Sofia Bach Christensen, som havde overtaget målet fra Cecilie Walsted lidt over midtvejs i perioden, kunne ikke stille noget op ved den bold.
Trejde periode lignede til forveksling de to foregående. Danmark var alt dominerende og scorede tidligt i periode et par gange, som bragte scoren op på 9-2. Mia Dahl startede kampen på bænken, men kom ind i slutningen af anden periode. Hun stod bag 8-2-målet og så fik vi endnu en debutantscoring, denne gang fra Marie Scott, der havde været tæt på tidligere i kampen, til 9-2.
Hen i mod slutningen af kampen, faldt det danske spil gevaldigt i kvalitet og det kostede også bagude. To gange fik Italien reduceret, og begge gange må de danske markspillere konstatere at opdækningen kunne have set bedre ud.
Kampen slutter med en dansk sejr på 9-4 og dermed har de danske U19kvinder tre på stribe i VM-kvalifikationen inden gruppefinalen venter i morgen, mod vinderen af kampen i mellem Estland og Ungarn.