U19VM: Dansk sejr og 9.plads ved VM

Frederik Kjeldgaard jubler over en dansk scoring mod Estland ved U19 VM i Tjekkiet 2021. Foto: Martin Flousek, IFF

Estland – Danmark 3-6 (0-3, 0-2, 3-1)

Det har været et par tunge dage for de danske drenge ved U19 VM i Tjekkiet. To relativt klare nederlag til nationer vi plejer at måle os med og sågar være bedre end, har uden tvivl gjort ond på selvforståelsen. Derfor skulle det blive spændende at se hvilken forfatning det danske hold mødte op i til kampen mod Estland i kampen om 9.pladsen.

Begge hold startede afventende og det gjorde at tempoet i kampen aldrig nået helt op at ringe. Faktisk blev det adstadige tempo holdt hele kampen igennem. Begge hold var tydeligt trætte, også selvom der blev spillet på tre kæder plus det løse.

Danmarks bedre spillere fik stille og roligt fat om kampen og det begyndte at tage sig ud på måltavlen, hvor Danmark bragte sig på 3-0 inden første periode var overstået.

Nikolaj Hørby der har set det meste af VM fra bænken stod bag en scoring og assisterede også til Kristian Gadegaards 2-0 mål. Kort inden første pause var det Simon Erlandsen der kunne drive frem på kanten uden nogen estere gik på ham og så sendte den nordjyske back bolden i mål.

Anden periode blev endnu mere på danskernes præmisser og det konverterede Danmark til at score til 4-0 og 5-0. Kristian Gadegaard scorede sit andet mål i kampen i mens hårdtarbejdende Theodor Frandsen endelig fik belønning for sit hårde arbejde med en scoring.

Estland hang længere og længere efter og Danmark havde fuld kontrol på kampen inden tredje periode.

Kontrollen fortsatte i trejde periode hvor det blev til flere powerplays til Danmark. Det kastede blandt andet scoring nummer tre af sig til Kristian Gadegaard der dermed fuldendte sit hattrick.

Desværre kom der hen i mod slutningen af kampen lidt malurt i bæret. Estland scorede i mens de var i undertal og reducerede yderligere til 6-2 og 6-3 med et par minutter tilbage af kampen.

De estiske scoringer kan dog ikke ænder ved indtrykket af at Danmark var det bedre hold i dag og dermed fik de danske drenge en fortjent oprejsning og de slutter dermed som nummer 9 ved VM.

Kampens danske spiller

Nr. 23 Kristian Gadegaard

– Gadegaard var skarp i dag og leverede tre mål og var dermed en stor årsag til at det blev til dansk sejr over Estland på 6-3.