
Sverige – Danmark 11-0 (3-0, 6-0, 2-0)
Det blev endnu en hård dag på “kontoret” for de danske U19 herrer ved VM i Tjekkiet. Anden kamp i gruppespillet var mod stormagten Sverige, der ligesom gårsdagens modstander Schweiz også forventes at skulle kæmpe med om medaljer.
Store dele af kampen, blev med det danske hold i forsvar og der skulle arbejdes hårdt, for at holde de dygtige svenskere fra at score.
I første periode lykkedes den plan ret godt. Selvom det var meget Sverige på bolden, så lykkedes Danmark med at holde indersiden i forsvaret og det gjorde svært for svenskerne at komme til mange af de store chancer i slottet foran mål.
Mål scorede svenskerne dog i kampens første 20 minutter og tog dermed en føring med sig ind til anden periode på 3-0.
Kampens anden periode blev næsten en tro kopi, i går mod Schweiz. Danmark kom godt ud til de midterste tyve minutter, men et par minutter inde i perioden, væltede målene ind på få minutter.
Sverige gik fra 3-0 til 7-0 på fire minutter og tilføjede yderligere to scoringer i perioden og kunne dermed starte tredje periode med en føring på 9-0.
Kristian Gadegaard havde en afslutning på stolpen undervejs i anden periode, men måtte se bolden springe i spil igen.
Danmark præsterede i kampens første to periode kun 3 skud på mål, så det var begrænset hvad den svenske defensiv havde at lave.
I tredje periode satte Sverige tempoet lidt ned og begyndte at spille mere sidelæns og det kombineret med de hårdt kæmpende danskere, gjorde at Sverige blev holdt fra mange chancer.
Der blev også et par skift til de tre reserver, Jacob Risager, Magnus Sørensen og Nikolaj Hørby der har startet de to første kampe på bænken og uden for de tre første kæder.
Danmark holdt Sverige på kun to scoringer i mod i tredje periode og derfor må både første og tredje periode kategoriseres som værende mere end godkendte. Det slutter med et nederlag på 11-0 til Sverige.
Kampens danske spiller:

Nr. 1 Mathias Mikkelsen
– Mathias Mikkelsen stod på hovedet i det danske mål og havde rigeligt at se til hele kampen. 25 redninger blev Mikkelsen noterede for.