Vanløse Floorball slog Rungsted-Hørsholm FK ud

Rungsted-Hørsholm FKs Helle Gabrielsen med bolden i mod Vanløse Floorball i SFL 20/21. Foto: Vanløse Floorball

De to Select Floorball Liga hold Vanløse Floorball og Rungsted-Hørsholm FK mødte hinanden i 2. runde af damernes pokalturnering. Det blev en tæt kamp, hvor gæsterne fra Rungsted førte stort efter første periode, men alligevel måtte se sig slået til sidst.

Det var tydeligt at det var første kamp for begge hold i sæsonen, derfor blev opgøret afviklet i et roligt tempo, hvor mange nærkampe og fejlpasninger blev temaet. Alligevel lykkedes det udeholdet at score hele fire gange i første periode og tage en 4-1-føring med ind til anden periode.

Her indledte hjemmeholdet fra Vanløse et storstilet comeback og scorede FEM ubesvarede mål inden Rungsted fik reducerede til 6-5, som blev kampens resultat.

Vanløse Floorball er med sejren videre til 3. runde i pokalturneringen.