Vanløse Floorball vil uheldig opførsel til livs

Foto: Vanløse Floorball

Vanløse Floorball har på deres Facebook side lavet et langt opslag om flere uheldige episoder i forbindelse med deres hjemmekampe i Select Herre Floorball LIgaen, hvor flere tilskuere har haft en særdeles skidt attitude og rettet udbrud mod dommere og spillere i en sådan grad, at klubben nu skrider ind:

LÆS MERE: Rødovre slog udisciplinerede Vanløse

– De sidste kampe i ligaen har været præget af en del råb og skrig fra tilskuerpladserne særligt henvendt mod dommerne. Det er ytringer som er med til at piske en stemning op i hallen og som helt tydeligt påvirker både dommere og spilleres sindstilstand og dermed har indflydelse på spillet. Det har været en opførsel, som på ingen måde hjælper vores drenge eller dommerne til at løse den svære opgave de står overfor. Tværtimod fjerner det fokus på at kunne præstere det ypperste, lyder det blandt i opslaget.

Vanløse Floorball har på banen ikke haft den bedste sæson, og lige nu ligner det at de forsvarende bronzevindere fra sidste sæson, misser mellemspillet efter nytår. De dårlige resultater får dog ikke klubben til at ryste på hånden, som melder klart ud af der skal også være plads til dårlige resultater en gang i mellem:

LÆS MERE: Dommerudvalget: – Vi skal holde den gode tone

– Vi vil nu og sikkert også i fremtiden stå overfor masser af uretfærdighed og uheldige omstændigheder. Men det ændrer ikke ved, at vi i Vanløse ALTID ønsker at være ambassadører for det bedste i klubben og i sporten.

Du kan læse hele opslaget nedenfor: