Vanløse og Team Århus videre til pokalkvartfinalerne

Foto: Team Århus

Onsdag aften blev der spillet to kampe i 3.runde af herrernes pokalturnering.

Jægerspris Underducks fra 3.division, havde hjemmebane mod Select Floorball Liga-holdet Vanløse Floorball. Det blev en kamp, der blev noget tættere end forventet.

Vanløse var godt nok uden deres svenske stjernebrødre Fredrik og Dennis Sjøstedt, men alligevel var det forventet at Vanløse ville vinde klart. Sådan gik det dog ikke og Jægerspris hang med næsten hele vejen.

Sidste ende vandt Vanløse dog 5-2, men det var først til sidst i kampen at den blev lukket endegyldigt.

Esbjerg Sharks og Team Århus, begge fra 1.division mødte hinanden i den vestlige del af pokalturneringen. Det blev også en rigtig tæt match. Udeholdet fra Århus fik den bedste start og førte med 3-0 inden tredje periode.

Herfra fik hjemmeholdet bedre fat i kampen og fik reduceret til først 1-3 og siden 2-3 med fem minutter tilbage af kampen. Team Århus holdt dog stand og sikrer sig dermed en plads i pokalkvartfinalerne.