Video: Interview med Jonas Nordheim

Foto: Thomas Krogh Photography

20-årige Jonas Nordheim tog i sommeren 2019 en beslutning om at han ville spille floorball på højeste niveau. Derfor blev alle ressourcer sat ind på at finde en klub i Sverige, for at optimere den unge spilleres udvikling.

Valget faldt på FC Helsingborg, som til daglig spiller i verdens bedste floorball liga SSL. Det blev dog aldrig til debut i SSL, der til var springet alligevel for stort for den unge frederikshavner, der aldrig før havde spillet for andre klubber en Frederikshavn Blackhawks. Men det blev en sæson med store oplevelser og masser af udvikling.

LÆS MERE: Nordheim til Hvidovre Attack FC!

Nordheim fik en regulær drømmestart, da han i den første betydningsfulde kamp sendte 5 mål i kassen, for FCH2. FCH2 er SSL-holdets reservehold, som holder til i Division 2(fjerde bedste række i Sverige).

Totalt set endte sæsonen med 16 kampe, 12 mål og fem assists for den ambitiøse forward.

I den kommende sæson er Jonas Nordheim tilbage i Danmark og skal spille for Hvidovre Attack FC i Select Floorball Liga.