
IFF har i noget tid testet det nye “Future of Floorball”-koncept, men grundet Covid-19 er hele testperioden stort set forsvundet og uden en rigtig mulighed for at få testet det.
Innebandymagazinet.se skriver i dag at den kommende VM-kval i 2022 til herrernes slutrunde samme år vil blive afviklet efter det nye koncept. I alt har 36 hold tilmeldt sig VM-kvalifikationen hvoraf 35 skal deltage i kvalen da Schweiz som værtsland for VM slutrunden i 2022 er automatisk kvalificeret.
Future of Floorball
Future of Floorball-konceptet er en nytænkning af hvordan IFF ønsker at afvikle kampe i fremtiden, for at skabe en bedre TV-oplevelse blandt andet. Spiltiden går fra 3 x 20 minutter til 3 x 15 minutter og kamptrupperne skæres fra 20 spillere til 17 spillere.
Det betyder optimalt set at hvert hold stiller med 2 keepere og 15 markspillere. Den kortere kamptid vil formentlig også betyde at man vil se mange flere hold internationalt, som vil spille med to kæder frem for de mere klassiske tre kæder under det gamle format.
Ved den kommende IFF-kongress i efter 2021 vil det blive besluttet om Future of Floorball også skal trækkes ned over selve VM-slutrunden i Schweiz.