
Med kun 15 timers hvile fra sidst spillede kamp for det danske landshold, skulle der graves dybt mod Estland i dagens playoff kamp, om en plads i kvartfinalen og dermed også top8.
Første periode fik en rodet indledning, hvor ingen af de to hold rigtig kunne få kontrol på bolden eller kampen.
Det blev Danmark der først kom på skudhold, men uden at der blev skudt med skarpt mod det estiske mål.
I den anden beyndte der i periodens løb at opstå huller i det danske forsvar, som blandt andet kastede to meget store chancer af sig til Estland, hvor en estisk spiller stod alene med Mike Trolle.
I periodens sidste minut kom Estland helt tæt på kampens første scoring, men Mike Trolle hev en af de redninger op, som vinder kampe i sidste ende, og derfor var det stadig målløst efter de første tyve minutter.
Et par minutter inde i anden periode faldt kampens første mål og det var dansk. Et par hurtige danske pasninger og positionsbyt bragt Mikkel Christensen fri på kanten.
Herfra sendte forwarden et skud op i modsatte hjørne efter han havde brugt en estisk spiller til at skærme for hans skud, så den estiske målmand ikke kunne se skuddet.
Den danske føring blev desværre udlignet nogle minutter senere. Den danske tredjekæde blev fanget inde i et langt skift og så kom Estland lidt for tæt på det danske mål, hvor afslutningen røg igennem benene på Frederik Kobberup, der forsøgte at blokere skuddet, og ind forbi Mike Trolle. 1-1, ikke helt ufortjent midtvejs i kampen.
Estland overtog fuldstændig initiativet det efterfølgende minutter og Danmark lignede for en stund et hold der var i knæ fysisk.
Derfor var det heller ikke ulogisk at det var Estland som kom på tavlen med kampens næste mål. Efter klumpspil og en estisk spiller, som på tv-billederne unægtelig lignede han ramte Mike Trolle i dennes forsøg på at redde bolden gjorde den flade afslutning utagelig for den danske keeper.
Underligt nok kom der ikke nogen protester fra den danske bænk, og derfor valgte dommerne heller ikke at kigge tv-billederne igennem.
Det lignede at Estland helt fortjent kunne gå til pause med 2-1 efter anden periode, men den bedste danske spiller på dagen, Mikkel Christensen dukkede op som trold af en æske og sikrede en dansk udligning med kun 2 sekunder tilbage på uret.
Christensen hældte bolden på mål, hvor den via en estisk spiller gik i mål, til kæmpe dansk forløsning, efter en mindre god dansk periode. 2-2 efter to perioder, hvor Estland på dette tidspunkt førte skudstatistikken 18-11.
Tendensen med at det var Estland der havde initiativet i kampen fortsatte ind i tredje periode, hvor der var flere løse bolde omkring det danske mål, det esterne der kom først på.
Cirka 8 minutter inde i tredje periode kom Estland på 3-2, på et flot udført skud, hvor markeringen ikke var helt på plads var Mike Trolle prisgivet i målet.
Og det skulle desværre blive endnu værre for Danmark. Et par minutter efter slog 39-årige Patrik Markus til og satte 4-2, hvor fire danske forsvarsspillere stod som saltstøtter og så til.
Danmark trak Mike Trolle ud med fire minutter igen, for at øge presset på det estiske mål og det lykkedes i nogen grad, men esterne var gode til at komme i mellem Danmark og det estiske mål.
I stedet for en dansk reducering til 4-3 blev det i stedet den estiske topscorer Patrik Kareliusson der sendte bolden i det tomme mål til 5-2.
Mikkel Skov sendte en dansk reducering til 5-3 ind med knap et halvt minut tilbage af kampen, men der var et comeback umuligt.
Dermed er Danmark ude af top8 og skal spille i mod Norge eller Polen i morgen, hvor vinderen skal spille om 9. – 10- pladsen og taberen om 11. – 12. pladsen.
Kampens spiller

#5 Mikkel Christensen
Var klart bedste mand på dagen. Tog mange rigtige beslutninger og hans to mål var et resultat heraf. Knoklede men var meget alene om det offensive bidrag i denne match.