VM2020: Nygaard formentlig færdig i VM

Daniel Nygaard i store smerter efter et sammenstød med en lettisk spiller ved VM2020. Foto: IFF

Danmark hentede tidligere i dag et point mod Letland i en heftig match, hvor de to hold skiftedes til at føre med to mål, inden det til sidst endte uafgjort.

Men det ene point kan vise sig at være dybt købt. Den danske back Daniel Nygaard kom efter ca 10 minutters spil i opgøret galt afsted, da han i en duel mod et lettisk forward i hjørnet, fik letten ned over sit ben.

LÆS MERE: VM2020: STORT dansk comeback mod Letland

Nygaard blev liggende i store smerter, og det lignede i første omgang en rigtig slem skade til frederikshavneren der til daglig slår sine folder i svenske Höllvikens IBF. Nu fortæller Daniel Nygaard selvom om skadens omfang og det kortsigtede fremtidsperspektiver:

– Jeg har fået en kraftig forstuvning og en meget lille flænge på en knogle i foden. Så jeg er formentlig ude 4-6 uger. Men jeg har fået at vide at jeg må spille hvis foden kan klare det. Så vi får at se hvor lang tid det tager, men jeg er tvivlsom resten af turneringen desværre.

LÆS MERE: VM2020: Eldholm: Vi startede godt

Floorballportalen.dk sender de bedste tanker afsted mod den uheldige danske back og håber at der sker et lille julemirakel i Helsinki og vi igen får den stærke back på banen ved VM.