VM2020: Optakt til Danmark – Finland

Dansk forsvar mod finland ved VM2018. Foto: Martin FLOUSEK, IFF

KOLDSTART! To landskampe på 18 måneder. Så mange kampe har det danske herrelandshold nået at spille inden dette VM. Læg dertil åbningskamp mod værtsnationen Finland i en tæt på fyldt Helsinki Ice Hall med plads til godt 9.000 tilskuere, så har du ingredienserne til hvad der kan blive noget af en koldstart for det danske hold.

Men nu er koldstart jo ikke ubetinget dårligt. Der er næppe mange, som giver de danske drenge mange chancer mod Finland, så netop en kamp som denne, der venter fredag aften, er måske ikke helt så dum.

LÆS MERE: VM2020: Karlberg: – Vi skal op i tempo

Mikael Karlberg har været ude at sige, at holdet har en plan for hver af de tre gruppekampe, i forhold til hvordan de vil gribe dem an. Men fælles for dem alle, så bliver det forsvaret, som kommer til at være i fokus, samt kontraspillet.

Nøglen i dagens match bliver uden tvivl at skabe pauser i de perioder, hvor finnerne vil presse det danske hold ned. Jo flere korte sekvenser der kan blive skabt i finnernes zone jo bedre.

Udover at spille godt forsvarsspil, snakkede Mikael Karlberg også om at “tabe bolden de rigtige steder”. Med det mener han, at det ikke kan undgås at man vil opleve boldtab, mod så gode modstandere, men man kan godt undgå at tabe bolden i midten fx, ved at spille simpelt igennem midtzonen, og måske så først tabe den bag finnernes mål.

LÆS MERE: VM2020: Ændring i den danske VM-trup!

Danmark vil givet få nogle chancer mod Finland, omend det vil være få. Kan det danske hold omsætte en enkelt eller to i kampens første halvdel, så vil det give store mængder energi til forsvarsspillet.

Player to watch

#1 Mike Trolle

En af verdens bedste målmænd? Måske. I hvert fald klart første valg for Danmark og Trolle har tidligere leveret december mirakler for Danmark i VM, OGSÅ mod de store nationer. Vi får brug for Trolle har en af de dage, hvis der skal et godt resultat ud af åbningskampen.