
Det blev aldrig rigtig kønt, men det er også lige meget, for Danmark er i gang ved VM 2021, med en sejr over USA.
Kampens indledning blev en sløj en af slagsen, meget klassisk at de to hold lige skulle se hinanden lidt an, det gjorde at tempoet var relativt lavt.
Midtvejs i første periode kom der for alvor skred i tingene og Danmark scorede to gange på halvandet minut. Desværre blev de to danske scoringer afløst af en amerikansk scoring kort efter.
Danmark kom foran 3-1 inden første pause, og dermed lignede det den ventede danske sejr tidligt i kampen.
Spillede kom dog aldrig helt til at flyde og i spillet omkring eget mål var Danmark ikke skarpe nok og det udnyttede amerikanerne til både at skabe et par store chancer og reduceringen til 3-2.
Efter den amerikanske reducering, tændte den danske førstekæde til og scorede to gange, således stillingen var 5-2 inden tredje periode.
Inden tredje periode blev der rokerede lidt rundt i de danske kæder og det kom især den danske andenkæde til gavn.
På trods af et par amerikanske scoringer i tredje periode, så trak Danmark fra og det var især Copenhagen-duoen Klara Fjorder og Matilde Christensen der var skarpe. Matilde Christensen præsterede et hattrick på 10 minutter og alle tre mål kom efter Klara Fjorder havde næstsidste stav på bolden.
Nede med 8-4 tog USA timeout for at regruppere. Timeouten gav pote og kort efter trådte den amerikanske stjerne Marie Häggstrøm til og satte to holdkammerater op til amerikanske recudering inden for kort tid. 8-6 med kun 4 minutter igen.
De tilsnigende danske gummiben blev dog afværget i kampens sidste minutter, selvom USA var tæt på endnu en reducering, blev det Danmark som satte kampens sidste scoring til 9-6 ved Sara Mainz Olsson der også kunne notere sig et hattrick.
Kampens spiller:

#2 Matilde Christensen
Den danske andenkæde center, var stærk i flere perioder i løbet af kampen, især hendes drive og spil i offensivzone var afgørende. Hattrick i tredje periode!