VM2021: Dansktoppen (Danmark – Italien)

Frida Mainz Olsson fejrer en af sine to scoringer mod Italien ved VM2021. Foto: Per Wiklund, IFF

Det blev nøjagtig lige så let, som forudset da Danmark slog Italien med 15-0. Den danske kaptajn Cecilia Di Nardo gik forrest med hele fem mål.

Dansktoppen (Top5)

1.Cecilia Di Nardo (KÆMPE HIT)

Di Nardo var på en mission i dagens match og det virkede til at hendes kædekammerater var med hende hele vejen. Den danske kaptajn svigtede ikke med hele fem scoring og læg der til tre assister oven i!

LÆS MERE: VM2021: Di Nardo historisk i stor sejr

2.Kristine Møller Sørensen

Viste i dag på trods af den ringe modstand at hun passer rigtig godt ind i førstekæden, som dynamisk element. Gjorde en rigtig god kamp og komplimentere de tre forwards godt.

3.Frida Mainz Olsson

Viste i dag prøver på sin gode skudteknik. Hendes aggressive spillestil, bliver der brug for i morgen, når tyskerne venter. Her bliver der slet ikke lige så meget plads, som i de første tre kampe ved dette VM.

LÆS MERE: VM2021: Dansktoppen (Danmark – Thailand)

4.Nanna Møller Sørensen

Har de sidste par kampe inkl. i dag med, at hun er den rette til at udfylde centerrollen i andenkæden. Hun stærk bagude og god til at bidrage offensivt også, det viste hun blandt andet i dag, med et par flotte mål.

5.Katrine Kammann Andersen

Det klædte Katrine K. Andersen at komme længere frem på banen, efter et par opgaver som back. Hun har evnen til at afslutte og er god til at vandre rundt på banen og skabe plads og spilmuligheder.

Bobleren

Ditte Søndermølle Larsen

Var god til at trykke spillet fremad, når den danske tredjekæde var i offensivzone. Hele tiden var fokus på at få trykket italienerne ned og dermed skabe pres. Spændende om hun har spillet sig til en plads i de tre startende kæder i morgen?