VM2021: Di Nardo historisk i stor sejr

Cecilia Di Nardo fejrer en scoring mod Italien ved VM2021. Foto: Per Wiklund, IFF

Danmark viste ingen nåde over de italienske underdogs tirsdag eftermiddag, i VMs sidste gruppespilskamp. Det blev fra start tydeligt at det var spil til et mål, og Italien havde ingenting at komme med.

Den danske kaptajn Cecilia Di Nardo var på en mission i dagens kamp. Hun var på jagt efter at blive VMs mest scorende spiller. Det tog kun et minut så var Di Nardo igang med sin første af i alt tre scoringer i første periode, som Danmark vandt hele 8-0.

LÆS MERE: VM2021: Highlights fra Danmark – Thailand

I anden periode faldt den danske effektivitet lidt og her måtte Martin Lytje nøjes med at notere fire mål scoret. Italien havde efter kampens første to perioder et skud på mål i mod Danmarks 36.

Tredje periode blev meget lig anden periode. Italien stod nærmest med alle fem spillere i det store målmandsfelt og herfra kunne de se tre danske scoringer og en samlet sejr på 15-0, med en skudstatistik 46-1 i dansk favør.

Med sejren går Danmark ubesejret igennem gruppespillet og skal i onsdagens kvalifikationskamp om en plads i kvartfinalen møde Tyskland der sluttede sidst i deres gruppe med Sverige, Finland og Slovakiet.

LÆS MERE: Di Nardo i top5 på historisk liste i VM

Kampen spilles klokken 13:00 og du finder selvfølgelig alt om kampen inkl. streamingslink her på www.floorballportalen.dk.

Kampens spiller

#23 Cecilia Di Nardo

En determineret kaptajn gik forrest i storsejren over Italien og har med sine fem mål i dagens kamp foreløbig skudt sig selv alene i spidsen for flest mål ved VM, med tre mål ned til nærmeste forfølger.