
SÅ ER DET ALVOR! I dag starter VM for alvor for Danmark, når Tyskland venter i 1/8-finalen og samtidig er det også den kamp, som afgører om Danmark ved næste VM skal spille mod store nationer, som Finland, Sverige, Schweiz og Tjekkiet.
Kampen i dag er i det hele taget meget definerende for dette VM. Vinder Danmark, har VM været en succes, taber Danmark skal der igen evalueres på, hvad det er vi mangler for at være med hos de bedste.
LÆS MERE: VM2021: Lytje: – Positiv udvikling fra kamp til kamp
Tyskland har haft et meget hårdt gruppespil. I tre kampe har tyskerne ikke prøvet at score endnu, hvilket i sig selv næsten er helt uhørt. Modstanden har dog også været af den hårdeste karakter. Sverige vandt 20-0, Finland vandt 15-0 og Slovakiet vandt 6-0.
Nu venter Danmark så i en alt eller intet kamp, for at blive lidt klogere på det tyske hold, har vi spurgt vores kolleger på det tyske floorballsite Floorball Aktuell om det tyske hold:
– Det tyske hold, har sine udfordringer når de bliver presset, de er ikke så gode til at spille under hårdt pres. Det tekniske niveau på holdet kunne være bedre. Når det så er sagt, så kæmper holdet altid 110% om hver bold, og stopper ikke før sidste fløjt har lyt.
LÆS MERE: VM2021: Danmarks topscorerliste efter gruppespillet
Adspurgt om hvilke spillere der skal gøre en forskel for Tyskland i dagens kamp lyder svaret:
– Målmand Noora Holle, som til daglig spiller i Schweiz samt de to angribere Anna Lena Best og Luisa Diesner.
Set med danske øjne bliver det uden tvlvl den danske førstekæde som kommer til at trække læsset. Det vigtigste spørgsmål inden dagens kamp er om landstræner Martin Lytje vælger at spille med to eller tre kæder fra start.
Der er ingen tvivl om at der er mere end 10 spillere på det danske hold, som har opgaver i denne kamp, spørgsmålet er mere, hvilke opgaver og i hvilke situationer der bliver brug for dem.
LÆS MERE: VM2021: Highlights fra Danmarks store sejr over Italien
Spillere som Cecilia Di Nardo, Frida Mainz Olsson og Kristine Møller Sørensen vil formentlig blive brugt flittigt i mange forskellige sitautioner blandt andet powerplay, boxplay og i nøgle momenter i fem mod fem.
Tyskland havde hviledag igår, og kommer dermed helt friske ind til kampen, hvor Danmark som bekendt spillede mod Italien og vandt stort. Hvis Lytje vælger at gå med kun to kæder, må man ikke håbe at spillerne har brugt for meget energi igår i en mere eller mindre ligegyldig kamp.
Player to watch

#23 Cecilia Di Nardo
Alle øjne hviler på den danske kaptajn. Tyskerne ved godt at kan de stække Di Nardo er de nået langt. Mon ikke Martin Lytje har en plan til at bringe sit es i spil på andre måder, hvis tyskerne går hårdt til Di Nardo?