Weekendens dameliga kampe kort

Copenhagen vandt hele 29-0 over Vanløse Floorball i premierekampen på dameligaen 2020/2021. Foto: Michele Wohlert

Herning Pirates – AaB 3-9 (0-4, 2-5, 1-0)

Med blot en udskifter mod sidste sæsons suveræne tophold AaB, så var hjemmeholdet fra Herning på en næsten umulig opgave. Og det var da også gæsterne fra Ålborg, som sad hurtigt på kampen. De fik spillet bolden flot rundt, og vinder første periode 0-4.

I 2. periode sidder AaB endnu hårdere på kampen, fra første fløjt, og øger føringen til 0-9. Hjemmeholdet fra Herning begynder efterfølgende at trykke mere på, via en masse fysik og løb, og får sat to mål ind i periodens afslutning.

Herning fortsatte hvor de slap i 3. periode, og i takt med at AaB falder i niveau, vinder de perioden 1-0, takket være deres fysiske forberedelser.
Banens bedste spillere var AaB’s Michell Knøsen og Nicoline Pihl.

Jægerspris – Hafnia 3-1 (1-0, 2-1, 0-0)

Hjemmeholdet fra Jægerspris kom bedst fra start, hvor de lagde ud i et hæsblæsende tempo. Gæsterne fra Hafnia manglede nogle af deres profiler, hvilket betød at der måtte rokeres lidt rundt på pladserne, og nogle af spillerne måtte spille på lidt uvante positioner. Det var dog først i slutningen af 1. periode, at første scoring indtraf, det var Jægerspris som fik en lidt tilfældig bold ind i Hafnia’s mål.

Hafnia kommer bedre ind i 2. periode, hvor kampen bølger frem og tilbage, og er helt lige. Men det er hjemmeholdet som øger føringen, blandt andet via et straffe i sidste halvdel af perioden.

I 3. periode presser Hafnia mere på, men bliver ikke rigtig farlige, og Jægerspris kan indkassere sine første tre point, i en god tæt kamp.

Hvidovre – Herlev 9-0 (2-0, 3-0, 4-0)
Dette var en kamp mellem to hold, som næsten mere eller mindre er startet helt forfra. Hvidovre mistede mange af deres profiler, og har måttet arbejde hårdt for at komme på plads igen. Og Herlevs hold har rekrutteret en masse rutinerede spillere, som efter en lang pause, har fundet sammen igen. Efter en lidt rodet start, blev Hvidovre det spilstyrende hold, og de sad da også på det meste af kampen. Herlev var dog ikke helt uden chancer, men formåede ikke at omsætte skuddene til mål.

Hvidovre blev bedre og bedre til at finde hinanden på banen, som kampen skred frem, hvilket resulterede i 9 mål, men manglede lige den sidste skarphed foran modstandernes mål, ifølge holdets nye træner Jeppe Regel.
Gæsterne fra Herlev holdte humøret højt under hele kampen, og var tilfredse med deres indsats, så det var to hold som gik fra banen med en god mave fornemmelse.

Copenhagen – Vanløse 29-0 (7-0, 10-0, 12-0)

Gæsterne fra Vanløse, var som forventet kommet på en meget svær opgave, ude mod et talstærkt Copenhagen hold, Hjemmeholdet fra Copenhagen kørte på tre kæder under hele kampen, og de ramte virkelig dagen. Det var noget af det mest sammenhængende spil træner Jesper Schow længe havde set, hvor alle leverede på et højt niveau.

Stor ros til den unge Vanløse keeper Selma Bang, som stod en god kamp, en kamp hvor den mindre Vanløse trup, bestående af 8 markspillere, ikke valgte at pakke sig ned, men forsøgte at spille med.