Årets spiller skifter til Benløse FC

Foto: Hvidovre Attack FC

Benløse FC var i sidste sæson i DM-finalen i kvindernes Unihoc Ligaen, hvor det blev til et smalt nederlag til Frederikshavn Blackhawks på 5-3.

Efter finalen blev Nanna Falden fra Hvidovre Attack FC kåret til årets spiller i dansk kvinde floorball. Netop Nanna Falden styrker nu DM-sølvmedaljevinderne fra Benløse FC, da hun skifter til midtsjælland til den kommende sæson i jagten på DM-guldet.

Cheftræner i Benløse FC David de Fries glæder sig over den seneste forstærkning til hans hold:

– Nanna er en målfarlig forward, som kan lave en masse ravage på den sidste tredjedel. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med Nanna og udfolde hendes store potentiale, og Nanna Falden ser frem i mod skiftet:

– Jeg ser frem til at trække i Benløsetrøjen i den kommende sæson. Holdets setup er solidt, ambitionerne matcher mine, og jeg føler samtidig at Benløse giver mig rigtig gode forudsætninger for at udvikle mig som spiller. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang, fortæller Falden til Benløses facebookside.