Alliancen København er klar til DM-finalen den 10.maj efter en sejr efter overtid mod Benløse FC i kamp 4 i de to holds semifinaleserie.
Dagens kamp startede taktisk og afventende, uden at de to hold kunne gøre forskellen for alvor. Alliancen bragt sig foran midtvejs i første periode. En føring gæsterne tog med sig ind i anden periode.
I kampens midterste periode, startede Benløse bedst ud med et par store chancer, som dog ikke blev omsat. Udligningen kom dog lidt senere, da hjemmeholdet kom på 1-1.
De to hold skiftedes til at have nogle gode momenter i løbet af anden periode, men der kom ikke flere mål inden tredje periode.
I starten af tredje periode blev der comeback til Mathias de Fries for Benløse, der ellers var stoppet i sidste sæson efter en knæskade.
Effekten af de Fries’ comeback udeblev dog i første omgang, da Alliancen bragte sig på 2-1.
Den føring holdt dog ikke længe før Benløse udlignede til 2-2 med 5 minutter igen af tredje periode.
Der kom ikke flere mål i ordinærtid og i stedet måtte kampen i overtid og her var Alliancen skarpest da Jonas Nordheim slog bolden i mål, tæt under mål til 3-2.
Dermed booker Alliancen København en plads i finalen efter en samlet 3-1 sejr i semifinalen, hvor Hvidovre Attack FC venter i superfinalen den 10. maj.
