Der blev spillet to kampe i kvindernes Unihoc Ligaen i weekenden, hvor der er et nyt førehold i grundspillet.
Aarhus FK havde besøg af Copenhagen FC. Det blev en yderst underholdene start på kampen. Hjemmeholdet kom først på tavlen, efter syv minutter spillet. Den føring blev dog vendt på hovedet og overtaget af Copenhagen vi to scoringer inden for et minut lidt over midtvejs i første periode.
Føringen blev dog udlignet af Aarhus inden første pause. I anden periode fik Copenhagen bedre fat om kampen. Overtaget blev konverteret til to scoringer der bragte udeholdet foran med 4-2 inden tredje periode. Aarhus havde muligheden i 5 mod 4, men fik ikke konverteret powerplayet til en scoring.
I tredje periode cementerede Copenhagen sejren med en enkelt scoring til 5-2, som også blev kampens resultat. Aarhus misbrugte også i tredje periode et powerplay, og havde altså mulighederne for point i dagens kamp, men skarpheden manglede.
Alliancen København er nyt tophold i kvindernes Unihoc Ligaen, efter de på hjemmebane slog Rungsted-Hørsholm FK. Det var hjemmeholdet, som sad på det meste af kampen, men spillemæssigt blev overtaget ikke omsat til en afgørende føring før midtvejs i tredje periode.
Hjemmeholdet førte ellers 4-1 inden tredje periode, men Rungsted chokstartede værterne og reducerede både til 4-2 og 4-3 inden for tredje periodes første par minutter.
Rungsteds bredde var i dagens kamp udfordret af et par afbud og det blev tydeligt da kampen gik ind i sin afgørende fase. Efter 4-3-scoringen slap kræfterne op for gæsterne og derfra satte Alliancen turboen til og afgjorde matchen. Hele 5 ubesvarede scoringer i de efterfølgende minutter bragte hjemmeholdet afgørende foran med 8-3.
Selvom Rungsted fik reduceret et par gange var toget kørt fra perronen med de 3 points til Alliancen der slutteligt vinder med 9-5. Sejren og de 3 points sender Alliancen op på en aktuel førsteplads i Unihoc Ligaen, et point mere end Frederikshavn Blackhawks der dog har spillet tre kampe færre.
