Alliancen slog Benløse i straffedrama

Foto: Alliancen København

Fredag aften havde de forsvarende danske mestre Alliancen København besøg af Benløse FC i en kamp, hvor der blev givet og taget i alle 70 minutter, og hvor der udspillede sig et sandt drama, med skiftende føringer og kæmpe chancer i overtidsperioden.

Benløse kom bedst fra start og førte 3-1 kort inde i anden periode. Men Mathias Glass leverede et hattrick inden anden pause og så var det pludselig hjemmeholdet som førte 4-3.

I tredje periode skiftede føringen nok engang da Benløse kom foran 5-4, men kun for at se Alliancen score tre ubesvarede mål og tage en føring på 7-5 cirka 5 minutter inde i tredje periode.

Kampen var dog slet ikke lukket og Benløse kom tilbage og udlignede kampen, så der skulle bruges overtid for at finde en vinder. På trods af nogle store chancer og en afslutning fra Linus Nordgren på overliggeren med kun 40 sekunder tilbage af overtiden, måtte de to hold i straffeslag.

Her blev det hjemmeholdet, som trak det længste strå, da Nicolai Børner satte den afgørende scoring er i femte runde af straffeslagene. På trods af sæsonens første pointtab til Alliancen, er mestrene stadig ubesejret med 7 sejre i streg.