De danske mestre fra Alliancen København får i den kommende sæson endnu et hold i herrernes Unihoc Ligaen. Det blev en kendsgerning i slutningen af juni, da Turneringsudvalget godkendt Alliancens ansøgning om at få endnu et hold med i ligaen.
Hvis man kigger på det første udkast til turneringsprogrammet har de to hold fået deres navne. Det skal dog siges at der ikke er meldt noget officielt ud fra Alliancen selv.
Det hold som vandt det danske mesterskab, spillede under Vanløse Floorballs licens i sidste sæson, dette fortsætter samme hold med at gøre. Og navnet ændres ikke. Alliancen København står dermed klar til at forsvare mesterkabet under samme navn.
Det nye hold, som indtræder i ligaen skal spille under navnet AK Akademi. Dette hold spiller under Floorball Fællesskab Københavns(FFK) licens.
