Der har kun været spillet en enkelt kamp i midtugen herrernes Unihoc Liga, til gengæld var der drama for alle pengene, da Benløse FC på udebane i Avedøre Idrætscenter samlede 3 points op, efter en medrivende kamp mod hårdttrængte Hvidovre Attack FC.
Hvidovre har endnu ikke hentet et eneste point i Unihoc Ligaens mellemspil, på trods af flere gode perioder og store føringer undervejs i kampene. Onsdag aften var det igen lige ved, men for tredje gang i fem kampe måtte Hvidovre se sig slået med kun et enkelt mål.
Benløse FC kom bedst fra start og havde i starten af anden periode en føring på 4-0. Men Hvidovre fik samlet sig sammen, og begyndte stille og roligt at få fat om spillet, samtidig med at Benløse gik i stå.
Hvidovre fik udlignet til 4-4 og 5-5. Det hjalp dog ikke, for Benløse tog greb om kampen med deres mål til 6-5 med kun et par minutter tilbage af kampen. Hvidovre satsede med at spille 6 mod 5, men ind ville bolden ikke, og så kunne Benløse tage sejren og de 3 points.
Dermed rykker Benløse op på 2. pladsen i mellemspillet igen, med samme antal points som Sunds Seahawks på førstepladsen, der dog har spillet en kamp mere.
| Hold | Kampe | Points | Målscore |
| 1. Sunds Seahawks | 4 | 12 | 34-29 |
| 2. Benløse FC | 4 | 12 | 22-22 |
| 3. Rungsted-Hørsholm FK | 4 | 11 | 29-22 |
| 4. Frederikshavn Blackhawks | 3 | 8 | 18-13 |
| 5. AaB Floorball | 5 | 8 | 32-39 |
| 6. Hvidovre Attack FC | 5 | 0 | 19-29 |
