Benløse FC rokerer rundt på deres ligatrænerteams

Foto: Thomas Krogh Photography

Benløse FC i herrernes Unihoc Ligaen, sluttede sæsonen af med bronzemedaljer, efter midtsjællænderne ellers havde vundet grundspillet og mellemspillet. Nu skal holdet have ny træner.

Det står klart efter at David de Fries er blevet præsenteret som ny cheftræner for klubben kvindeliga hold i Unihoc Ligaen for den kommende sæson.

– Det har været en fornøjelse at følge kvindeholdet. At samle tidligere spillere fra Benløse og Ringsted og gøre dem til DM-sølvvindere på en sæson, er stærkt. Jeg glæder mig til at blive en del af projektet, og til at arbejde med at udvikle spillerne og holdet, siger David de Fries til klubbens facebookside.

LÆS OGSÅ:  Benløse i semifinalen efter storsejr

For David de Fries betyder det også en ny udfordring efter mange år, hvor han har været en del af Benløses hold i herreligaen.

– Davids hjerte for Benløse er enormt. Det har været en ære at have ham med omkring herreholdet som spiller, assistenttræner og cheftræner. David har været med til at løfte herreholdet, ja hele klubben med sine ambitioner, idéer og præstationer. Vi er taknemmelige for, at han nu vil bidrage til kvindeholdet, siger Thomas Brodersen, formand for Benløse Floorball Club.