Benløse FC er i DM-finalen for første gang. Tidligere har den succesfulde midtsjællandske klub haft deres herrehold i DM finalen mange gange og vundet tre danske mesterskab, men nu er det blevet kvindernes tur til at spille for guldet, på den store scene, mod ingen ringere end de dobbelte danske mestre Frederikshavn Blackhawks.
I mellemspillet blev Benløse nummer to, efter netop Frederikshavn, det er dermed nummer 1 mod nummer 2 i finalen. Benløses andenplads i mellemspillet gav dem hjemmebanefordel i semifinalen, hvor Hvidovre blev modstanderen. De to hold havde i den sidste kamp i mellemspillet udkæmpet en vild fight, som blev afgjort efter straffeslag til Benløses fordel.
Nedenfor kan du se hvordan Benløse har spillet sig i DM-finalen:
1. Semifinale – Hvidovre Attack FC – Benløse FC 3-8
Hvidovre startede kampen godt, men i slutningen af anden periode trak Benløse fra med tre mål på meget kort tid. Du kan læse om kampen her: Benløse vandt sikkert første semifinale
2. Semifinale – Benløse FC – Hvidovre Attack FC 7-5
Hvidovre startede igen kampen bedst og førte med hele 5-2 i midten af anden periode. Endnu engang viste Benløse stor fight, og kæmpede sig tilbage med hele 4 scoringer i slutningen af anden periode. Du kan læse om det tætte drama her: Benløse leverede comeback mod Hvidovre og er i finalen
