
Brønderslev FC og Copenhagen FC dystede lørdag eftermiddag om en plads i kvartfinalen, da de mødtes i det ene play-in opgør i herrernes Unihoc Liga.
Det blev en spillemæssig tæt match, hvor hjemmeholdet fra Brønderslev var mest på bolden, men Copenhagen var skarpest i de første 40 minutter af kampen.
Copenhagen udnyttede en spilvending til at score til 1-0 i første periode og i anden periode scorede de yderligere to gange, hvoraf det ene mål var i undertal. Inden de to hold gik til anden pause, fik Brønderslev reduceret til 3-1 og fik skabt lidt håb inden tredje periode.
I tredje periode var det hjemmeholdet, som indledte bedst og den gode start, fik de konverterede til først en reducering til 3-2 og sidenhen en udligning til 3-3.
Netop som det lignede kampen skulle i overtid fik Copenhagen udnyttede en åben mulighed, sat bolden i kassen til 4-3, med kun lidt over et minut igen af tredje periode.
Hjemmeholdet fik rystet chokket af sig og sat et pres ind mod gæsterne. Presset udmøntede sig i endnu en udligning til 4-4 med kun få sekunder tilbage af tredje periode. KÆMPE DRAMA.
I overtiden blev der ikke scoret, så de to hold måtte i straffeslag. Her var hjemmeholdet bedst, da de vandt straffeslagskonkurrencen med 2-1 og dermed kampen med samlet 5-4.
Brønderslev FC er dermed i puljen på mandag, når der skal vælges modstandere til de kommende kvartfinaler.