
Rungsted-Hørsholm FK og Brønderslev FC duellerede lørdag aften foran næsten 1500 tilskuere i Arena Nord om det danske mesterskab for U17 drenge hold.
Den intense kulisse forplantede sig på banen, hvor begge hold, kæmpede så svedet sprøjtede. Spillemæssigt blev det aldrig den helt store oplevelse, men det blev det i stedet på fight.
Brønderslev var kampen igennem mere i boldbesiddelse, men Rungsted var gode til at udnytte deres momenter i kampen, der gave dem hele tre føringer undervejs.
1-0, 2-1 og 3-2 blev alle gange udlignet af Brønderslev, der til sidst afgjorde kampen med en scoring med kun 45 sekunder tilbage af tredje periode til 4-3. Den scoring kunne Rungsted ikke komme tilbage på, og så blev det til nordjysk guld og nordsjællandsk sølv.
I bronzekampen vandt Rødovre FC med 8-6 over Esbjerg Sharks FC, der slutter stævnet som nummer 4.
Efter DM-finalen blev årets U17 hold kåret og følgende spillere blev udpeget af U19 landstrænerteamet:
Målmand: William Lohmann, Rungsted
Back: Oskar Hovej, Rungsted
Back: Hugo Friis, Brønderslev
Center: Oswald Mathiassen, Rødovre
Wing: Oliver Bager, Brønderslev
Wing: Nikolaj Transel, Rungsted
