Effektive Hvidovre vandt stort i Rungsted

Foto: Rungsted-Hørsholm FK

Rungsted-Hørsholm FK og Hvidovre Attack FC udkæmpede onsdag aften tredje akt af deres semifinaleserie i en propfyldt Hørsholm Hallen.

I en fastlåst første periode var det gæsterne fra Hvidovre der kom bedst fra start og kunne efter de første 20 minutter gå til pause med en 2-1 føring.

Anden periode blev på trods af en spillemæssigt lige periode, kampafgørende. Hvidovre spillede nemlig yderst effektivt og kynisk, når de havde muligheden. Gæsterne vandt hele 5-0 i anden periode og kunne dermed gå ind til tredje periode med en kommanderende 7-1 føring.

Hjemmeholdet virkede på dette tidspunkt modløse, og i et forsøg på at ryste posen blev Rungsteds tredje kæde sendt på banen.

Det gav dog ikke meget bedring i det store billede. Hjemmeholdet havde en regulær offday og samtidig havde Hvidovre lagt en stærk taktik der sikrede dem en flot og stor sejr på hele 11-4.

Kamp 4 spilles på fredag, her skal Rungsted-Hørsholm FK ud og vinde for at fremtvinge en afgørende matchkamp, som evt. afvikles lige efter kamp 4.

Køb billet til superfinalerne

Hvis ikke du har købt din billet endnu, så kan du via dette link, købe billetter til superfinaledagen ved at trykke på teksten.