Et hold klar til Play-in i kvalifikationsspillet

Foto: Alliancen København

Der blev spillet tre kampe i Unihoc Ligaens kvalifikationsspil til Play-in i weekenden. På baggrund af resultaterne står det nu klart at Alliancen København er klar til Play-in om en plads i kvartfinalen.

I Vestjylland var Brønderslev FC på besøg hos Esbjerg Sharks FC, hvor nordjyderne tog en sejr på 9-5 på trods af det var Esbjerg som kom først på tavlen. Esbjerg fik 7 to-minutters udvisninger og det udnyttede Brønderslev til at score hele 4 powerplay mål i kampen.

Sejren bringer Brønderslev meget tæt på Play-in kampen om en plads i kvartfinalen.

Strandby Tornados har endnu tilgode at prøve at vinde i denne sæson, og det ændrede sig desværre ikke i weekenden, hvor Aarhus FK vandt med 9-3 i Nordjylland. Med sejren bringer Aarhus sig op på andenpladsen i stillingen inden de sidste par kampe i kvalifikationsspillet.

LÆS OGSÅ:  Afgørende periode venter i mellemspillet
HoldKampeMålscorePoints
1. Brønderslev FC445-1912
2. Aarhus FK429-276
3. Esbjerg Sharks FC317-203
4. Strandby Tornados38-330

Et hold, som ikke bare er tæt på Play-in, men som faktisk er kvalificeret er Alliancen København. Københavnerne kvalificerede sig endegyldigt til Play-in kampen i weekenden, efter en sejr på 10-5 over Rødovre FC.

Det var ellers Rødovre der kom klart bedst fra start. Vestegnsmandskabet scorede to mål inden haluret havde rundet to minutter og var således oppe med 2-0. Den start skulle Alliancen lige ryste af sig, og fik stille og roligt overtaget i kampen.

LÆS OGSÅ:  Benløse havde startvanskeligheder mod Brønderslev

Stillingen var inden tredje periode 4-2 til Alliancen, der i tredje periode satte tingene på plads og afgjorde kampen til en sikker 10-5 sejr. Sejren giver Alliancen de nødvendige 3 points til stillingen, som nu gør at Rødovre ikke længere kan overhale Alliancen fordi de er dårligere indyrdes, og maksimalt kan opnå samme pointtotal.

HoldKampeMålscorePoints
1. Alliancen København434-169
2. Copenhagen FC415-246
3. Rødovre FC419-273