Der blev spillet tre kampe lørdag eftermiddag i herrernes Unihoc Ligaen, hvor de tre forhåndsfavoritter alle sejrede sikkert.
Sunds Seahawks var på besøg i Aarhus, og her var et relativt smalt Sundshold, med cheftræner Lars Skytte omklædt, aldrig rigtig i problemer. 3-0 efter første periode og 6-1 efter anden periode vidner om at udeholdet havde styr på Aarhus FK, selvom hjemmeholdet også havde sine momenter.
Kampen endte 7-1 til Sunds, hvor begge hold, hver brændte et straffeslag. Kristoffer Handgaard scorede hattrick for Sunds.
Nord på var Esbjerg Sharks på besøg hos AaB Floorball i Aalborg. Her kom forhåndsfavoritterne også godt fra start. 3-0 efter første periode gav arbejdsro til hjemmeholdet, selvom gæsterne strittede så meget i mod de kunne.
I anden periode skulle der gå næsten 9 minutter før der blev scoret, men derfra gik det så også rigtig stærkt. Hjemmeholdet scorede hele seks mål i de sidste 11 minutter af perioden, og da Esbjerg kun scorede to gange, var stillingen 9-2 inden tredje periode.
Kampens udfald var afgjort før de sidste 20 minutter, men alligevel fik AaB sendt 5 kasser i mål til kampens resultat 14-2. Jonathan Velgaard var kampens oplevelse med 3 mål og 3 assister i kampen.
Benløse FC snuppede en stensikker 16-1 sejr i Hvidovre mod de lokale helte. Hvidovre har ellers haft nogle rigtig gode momenter i deres seneste kampe, men i dag, var der ikke rigtig noget, som fungerede for hjemmeholdet.
I stedet rullede Benløse stille og roligt hen over Hvidovre. Kampens mest interessant indslag kom i tredje periode da Laura de Fries blev første kvinde til at score et mål i Unihoc Ligaen for herrer, de Fries tilføjede også en assist i kampen, hvor den svenske superstjerne Linus Nordgren noterede sig hele 5 mål og 4 assister og klart fører pointligaen herrernes bedste række.
