Frederikshavn Blackhawks og Benløse FC mødtes i DM-finalen i sidste sæson, og de to hold, kan meget vel møde hinanden i selvsamme finale i denne sæson.
I hvert fald vandt de to forhåndsfavoritter, begge deres kampe i kvindernes Unihoc Ligaen i weekenden.
Frederikshavn vandt med klare 8-0 mod Aarhus FK, der kæmpede flot mod overmagten, men hjemmeholdet, slap aldrig foden fra speederen og leverede høj kvalitet i samtlige 60 minutter.
På Midtsjælland vandt Benløse med 8-4 mod Alliancen København. Her var matchuppet mere lige. Benløse havde skarpheden når det gjaldt, og efter en første periode, hvor stillingen var 2-1 til hjemmeholdet, blev den føring doblet op til 4-2 efter anden periode.
Alliancen gav aldrig op, men kom aldrig helt tæt på hjemmeholdet, der hele tiden virkede til at have et ekstra gear, når det gjaldt.
Benløse topper dermed stadig Unihoc LIgaen for kvinder, foran Frederikshavn Blackhawks. Der er nu pause hos kvinderne, hvor VM venter fra på lørdag og 9 dage frem.
