
Svenska Superligan også kaldet SSL i daglig tale, har på herresiden en lidt kuriøs statistik i denne sæson.
På ligaens officielle Instagramprofil, oplyses det at der i denne sæsons SSL, er hele FEM! konstellationer af far og søn på holdene i SSL, hvor far er træner og søn er spiller.
Med tanke på hvor stort floorball er i Sverige og der er professionelle tilstande i flere klubber, er det ret vildt at der findes hele fem konstellationer.
Den mest kendte far/søn konstellation, må være Mika og Gabriel Kohonen i storklubben Storvreta.
En sidenote til denne konstellation er at Far Mika er en legende i finsk floorball og er den største finske landsholdsspiller igennem tiderne. I mens sønnen Gabriel Kohonen, repræsenterer Sverige og var med til at vinde U19-VM guld i 2023 i Frederikshavn med Sverige, og nu er på det svenske A-landshold.
De øvrige konstellationer i SSL af far som træner og søn som spiller er:
Vidar Jonsson-Wallin (far) og Viggo Wallin (søn) – FC Helsingborg
Magnus Jäderlund (far) og Wille Jäderlund (søn) – AIK Stockholm
Henrik Lorendahl (far) og Ville Lorendahl (søn) – IBF Falun
Nicklas Hedstål (far) og Albin Hedstål (søn) – FBC Kalmarsund