Fire dommerpar udtaget til Pokal Final4

Foto: Thomas Krogh Photography

Dommerudvalget under Floorball Danmark har i dag sat navne på de fire dommerpar, som skal dømme de fire pokalsemifinaler for både kvinder og herrer den 3. – 4. januar i Herning Sportscenter.

Det afgøres først senere, hvilke dommerpar, der skal dømme hvilke kampe. De otte hold, fire hos kvinderne og fire hos herrerne er endnu ikke fundet endnu heller. Hvilke hold der skal spille ved Pokal Final4 afgøres i de kommende uger.

De fire dommerpar er:

Kaj Andersen – Jeppe Kristiansen

Jannik Andersen Engelhardt – Patrick Birckner

Ronni Sønderberg Andersen – Troels Arpe-strøm

Martin Skou Andersen – Martin Kirkholm Madsen

To ud af fire par dømte også ved sidste sæsons Pokal Final4. Det var Kaj Andersen/Jeppe Kristiansen og Jannik Andersen Engelhardt/Patrick Birckner.