Der blev spillet en enkelt kamp i midtugen i herrernes mellemspil i Unihoc Ligaen, da Hvidovre Attack FC tog i mod Rungsted-Hørsholm FK.
Det blev en kamp, hvor de to hold fulgtes ad hele kampen igennem, og hvor føringen skiftede flere gange.
2-2 efter første periode, hvor Rungsted var det mere spildominerende hold, men hvor Hvidovre var skarpe offensivt, når de fik spillet gæsterne ned.
I anden periode tog Hvidovre teten og bragte sig foran med 4-2. Hvidovre har flere gange i dette mellemspil været foran med flere mål undervejs i kampene, men alligevel er det endt med nederlag på nederlag.
Føringen på 4-2 tog, Hvidovre med ind i tredje periode, men her måtte hjemmeholdet se Rungsted udligne føringen via to powerplay mål, og lidt senere, bragte Rungsted sig også på 5-4. Historien så ud til at gentage sig for Hvidovre, med et nyt nederlag lurende.
Men med under et minut tilbage af tredje periode, kom den forløsende udligning til 5-5 og sikrede Hvidovre deres første point i mellemspillet.
Endnu bedre blev det i overtiden, hvor hjemmeholdet snuppede sejren på 6-5 og dermed et ekstra point til stillingen.
| Hold | Kampe | Målscore | Points |
| 1. Rungsted-Hørsholm FK | 6 | 40-31 | 15 |
| 2. Sunds Seahawks | 5 | 34-29 | 12 |
| 3. Benløse FC | 5 | 25-28 | 12 |
| 4. AaB Floorball | 6 | 40-41 | 11 |
| 5. Frederikshavn Blackhawks | 3 | 18-13 | 8 |
| 6. Hvidovre Attack FC | 7 | 27-42 | 2 |
