
Hvidovre Attack FC overraskede lørdag ved at vinde kamp1 i kvartfinaleserien mod Frederikshavn Blackhawks, selvom favoritterne havde ført med flere mål undervejs i kampen.
Nøjagtig som i kamp1, var Frederikshavn som kom først på tavlen, men modsat i kamp1, svarede Hvidovre hurtigt igen og fik udlignet til 1-1 nogle minutter efter åbningsmålet.
Frederikshavn havde det spillemæssige overtag, men manglede skarpheden til at sætte de muligheder der blev skabt. Alligevel var det udeholdet, som fik bragt sig på 2-1. Føringen holdt dog ikke for Frederikshavn, der måtte se Hvidovre udligne til 2-2 i powerplay, inden første periode blev afsluttet.
I anden periode tog Frederikshavn styringen igen, både på banen og på måltavlen. To scoringer blev sendt i kassen i løbet af anden periodes første minutter, til en føring på 4-2.
Føringen på to mål, tog Frederikshavn med ind til tredje periode.
Det blev endnu bedre for udeholdet, da de bragte sig på 5-2 et par minutter inde i tredje periode. Nede med tre mål, var Hvidovre tvunget frem på banen for at fremskaffe mindst uafgjort, så kampen kunne komme i overtid.
Med syv minutter tilbage af kampen, tog Hvidovre timeout og efterfølgende blev målmanden trukket ud, så hjemmeholdet kunne spille 6 mod 5, for at lægge pres på Frederikshavn.
Relativt hurtigt fik Hvidvore reduceret til 5-3, og fortsatte presset på gæsterne der forsvarede sig godt. Presset udmøntede sig dog i endnu en reducering til 5-4 med et par minutter igen, det blev dog kampens sidste scoring.
Dermed er udlignet til 1-1 i serien, inden der i næste weekend venter minimum to kampe i Frederikshavn.