Hvidovre Attack FC trækker sig fra kvindernes Unihoc Ligaen. Det melder klubben ud på deres facebookside, hvor begrundelsen også meldes ud.
– Med det landsdækkende program, som er indført i ligaen i år og den spillertrup, som vi har i denne sæson, hang det ikke rigtig sammen, lyder det fra Hvidovre i en udtalelse.
Det markerer også slutningen på en meget flot stime, med hele 27 år i træk i Unihoc Ligaen for klubben på Vestegnen.
Hvidovre Attack FC fortsætter med resterne af holdet, som er tilbage, i kvindernes 1. division i den nye sæson. Dette er kommet i stand efter dialog med Floorball Danmark.
I løbet af sommeren har Hvidovre måtte se Årets spiller Nanna Faldén skifte til Benløse FC og Miriam Engelhardt til svenske Höllvikens IBF.
Med Hvidovres exit, består Unihoc Ligaen nu af seks hold, som er:
- Frederikshavn Blackhawks
- Benløse FC
- Copenhagen FC
- Alliancen København
- Rungsted-Hørsholm FK
- Aarhus FK
