Målrig weekend i herrernes mellemspil

Foto: Hvidovre Attack FC

Der var underholdning for alle pengene, da de seks hold i Unihoc Ligaens mellemspil for herrer mødtes i 3 kampe på tværs af Storebælt i denne weekend. Hele 42 mål i de tre kampe blev det til.

Store comebacks af Frederikshavn og Sunds

Færrest mål faldt der i Frederikshavn lørdag eftermiddag, hvor Benløse FC var på besøg. Gæsterne kom bedst fra start og førte både 3-0 og 4-2 inden Frederikshavn Blackhawks fik styr på defensiven og samtidig også overtog kampen spillemæssigt i løbet af anden periode.

4-4 stod det inden tredje periode, og den stilling holdt ind til ca midtvejs i perioden, hvor hjemmeholdet på 5 forrygende minutter gik fra 4-4 til 7-4 til stor jubel for en tætpakket Idrætshallen. 7-4 blev også kampens resultat, dermed er Frederikshavn fortsat ubesejret i mellemspillet.

I Hvidovre fik de lokale Attack en rigtig god start, nøjagtig som i midtugen mod Rungsted. Hvidovre førte med 3-0 og 4-1 over pokalmestrene fra Sunds Seahawks, der dog i anden periode også fik gang i målscoringen. Faktisk fik gæsterne næsten udlignet kampen inden anden periode var slut. 6-5 til Hvidvore inden de sidste 20 minutter.

LÆS OGSÅ:  Alliancen og Rungsted i tæt opgør

Udligningen kom dog i starten af tredje periode, da Mikkel Skov gjorde det til 6-6, og lidt senere i perioden blev det også 7-6 til Sunds Seahawks. En føring Sunds ikke smed igen, og dermed kunne de tage 3 points med hjem til midtjylland efter en 7-6 sejr. Hvidovre har stadig ingen points i mellemspillet efter 4 kampe.

Fremragende første periode af Rungsted

AaB Floorball skulle forsøge at følge op på deres flotte udesejr i Sunds i midtugen, da de fik besøg af Rungsted-Hørsholm FK. Hjemmeholdet var dog slet ikke klar fra start og samtidig spillede Rungsted meget effektivt og hurtigt. Udeholdet førte med hele 6-0 efter første periode.

LÆS OGSÅ:  Frederikshavn stensikkert i DM-finalen

Rungsted faldt lidt i kadence i anden periode, hvor AaB også fik gang i målscoringen, så stillingen inden tredje periode var 7-3 til Rungsted. I starten af tredje periode kom Rungsted foran med hele 10-3 og så skulle man tro kampen var afgjort, men AaB fik inden for 5 minutter lidt over midtvejs i perioden reduceret hele 4 gange, og comebacket lå og lurerede lige om hjørnet.

Det blev dog Rungsted der i sidste ende rendte med sejren, da de i undertal fik scoret til 11-7 som også blev kampens resultat.

Du kan se en opdateret stilling fra herrernes mellemspil nedenfor:

HoldKampePointsMålscore
1. Sunds Seahawks41234-29
2. Rungsted-Hørsholm FK41129-22
3. Benløse FC3916-17
4. Frederikshavn Blackhawks3818-13
5. AaB Floorball5832-39
6. Hvidovre Attack FC4014-23

*Benløse FC og AaB Floorball havde 4 bonuspoints med over fra grundspillet.

** Sunds Seahawks FC og Rungsted-Hørsholm FK havde 2 bonuspoints med over fra grundspillet.