Det blev til dansk nederlag i den fjerde kamp ved 6Nations turneringen i tyske Naumburg, da de danske kvinder skulle op i mod Norge.
Norge havde tidligere i turneringen vundet to ud af deres tre første kampe og det blev til den tredje sejr for de norske jenter.
Efter målløs første periode, trådte Norges klart bedste spiller, Rikke Ingebrigtsli helt frem i spotlightet og leverede intet mindre end et hattrick og en assist på de fire norske scoringer, der sikrede sejren på 4-1 over Danmark.
Danmark kæmpede med hvad der var tilbage i tanken, men det lignede et norsk overskud på den fysiske konto til sidst i kampen, naturligvis boostet af fire scoringer.
For Danmark scorede Sille Larsen, der også blev kåret til bedste spiller for Danmark i kampen. Søndag formiddag venter sidste kamp ved 6Nations og det er de ubesejret slovakker, som Danmark skal op i mod klokken 11:00.
