Ny U19 herrelandstræner præsenteret

Foto: Focusshots MBA

Jens Hagbarth har i et årti været synonym med det dansk U19 herrelandshold i floorball. Fremtiden for de danske u19 herrer bliver dog uden Hagbarth.

Floorball Danmark har i dag præsenteret afløseren fra den karismatiske træner, og det bliver hans assistent igennem de sidste fire år, Lars Skytte, som skal overtage rollen som cheftræner.

Lars Skytte har selv repræsenteret Danmark på U19 og A-landsholdsniveau, som spiller og nu gælder det altså rollen som cheftræner for U19 herrerne, efter han har været assistent.

Til daglig er Skytte cheftræner i Sunds Seahawks, som han førte til pokalguld i sidste sæson, med en finalesejr over Hvidovre Attack FC.

Kontrakten med Floorball Danmark gælder i første omgang til 2027 hvor der spilles VM igen. Værtsnationen er endnu ikke blevet udpeget af IFF, det internationale Floorball forbund. Danmark blev ved U19VM 2025 nummer 8, efter nederlag til Norge i placeringskampen, om 7. pladsen.