Polish Open: Flot dansk resultat

Foto: Morten Bager Photography

De danske U19 herrer rejste sig flot, efter det store nederlag til Tjekkiet igår på 13-1. I dagens match var Danmark oppe i mod endnu en stærk nation, i skikkelse af Slovakiet.

Slovakiet er de sidste 5-6 år rykket solidt forbi Danmark på verdensranglisten, men i dagens kamp, leverede Danmark en stærk indsats.

Især i første periode var Danmark skarpe og kom foran ved Oliver Bager midtvejs i kampens første 20 minutter. Slovakkerne udlignede kort efter i powerplay, men så satte Danmark turboen til og scorede til 2-1 og 3-1 med kun 26 sekunders mellemrum. Det var Tue Sund og Nikolaj Transel der var skarpretterne for Danmark der fik til pause med 3-1.

LÆS OGSÅ:  Benløse sikker på top4, sejre til Frederikshavn og Rungsted

Slovakiet fik reduceret en enkelt gang i løbet af anden periode, således stillingen var 3-2 til Danmark inden 3. periode.

I 3. periode fik Slovakiet både udlignet og bragt sig i front med 4-3, men Danmark snuppede det ene point i kampen, efter Malthe Saaby Andersen udlignede til 4-4 med knap fem minutter tilbage af kampen. Et flot dansk resultat i en kamp, hvor Danmark spillede lige op i mod Slovakiet.

Oliver Skovbo blev kåret til bedste danske spiller i kampen.

Lørdag venter der Danmark et opgør i mod de svenske verdensmestre, der tabte med 6-5 til Tjekkiet i dag.

LÆS OGSÅ:  U19VM2025: Danmark bliver i A-gruppen!

Kampen kan streams via IFFs app mod betaling.