Rungsted er klar til Pokal Final4

Foto: Floorballportalen.dk

Søndag eftermiddag blev den første af fire kvartfinaler spillet i herrernes pokalturnering, da Rungsted-Hørsholm FK fik besøg af Unihoc Ligaen-kollegerne fra Copenhagen FC.

Hjemmeholdet fik en regulær drømmestart på kampen, da de kom foran allerede efter 20 sekunder. Det blev første periodes eneste scoringer, selv begge hold spillede sig frem til flere gode chancer undervejs.

I anden periode udbyggede Rungsted føringen til 3-0. Selvom gæsterne var farlige på kontra var det hjemmeholdet, som havde det spillemæssige overtag, og burde, hvis effektiviteten havde været bedre, også have ført med et par mål mere.

Copenhagen chokstartede tredje periode med at få reduceret meget hurtigt til 3-1. Men hjemmeholdet rystede den reducering af sig gik fra 3-1 til 6-1 de efterfølgende minutter.

I kampens slutning byttede de to hold et par mål og slutresultatet på 7-3 til Rungsted stod som facit efter 60 minutters pokalfloorball.

Rungsted spiller sig dermed blandt de sidste fire hold i pokalturneringen, for første gang siden 2009. Det er dog første gang klubben deltager i Pokal Final4.