Rungsted slog Copenhagen i underholdende kamp

Foto: Maria Just Sportsfoto

Copenhagen FC havde besøg af Rungsted-Hørsholm FK tirsdag aften i den eneste midtuge kamp i kvinderne Unihoc Ligaen i denne uge.

Det blev en yderst underholdende kamp, hvor de to hold ikke spillede meget forsvarsspil i kampens første periode. Her skiftedes de to hold til at score, og da de første 20 minutter var spillet stod det hele 4-4.

Copenhagen førte ellers 4-2 med under et minut igen af perioden, men Rungsted lavede to hurtige mål, lige før pausen.

I anden periode faldt kadencen i målscoringen. Copenhagen kom foran med 5-4 men Rungsted både udlignede og bragte sig foran med 6-5 inden anden pause i opgøret.

Det blev Rungsted, som trak det længste strå i opgøret, med to scoringer i tredje periode og kun en enkelt Copenhagen-reducering sluttede det med en 8-6 sejr til det orangeklædte udehold, der blandt andet fik to scoringer fra 51-årige Annie Dahlmann.