Rungsted-Hørsholm FK spillede sidste halvdel af sidste sæson i herrernes Unihoc Ligaen med fire svenske spillere. De er nu alle sammen også at finde i den orange trøje til den kommende sæson, efter klubben mandag har præsenteret en forlængelse med forwarden Fabian Hansson.
Hansson kom til det nordsjællandske kort efter nytår, og gav Rungsted en farligt våben i, især powerplay, hvor forwarden scorede mange vigtige mål i mellemspillet og i slutspillet.
Slutspillet endte som bekendt med bronzemedaljer til Rungsted efter et nederlag til Hvidovre Attack FC på 3-1 i kampe. Netop Fabian Hansson måtte forlade den sidste semifinalekamp skadet, en skade der dog ikke var alvorlig.
