
Der er Frederikshavn Blackhawks og så er der alle de andre i kvinderne Unihoc Liga. I denne weekend blev der spillet fire kampe i mellemspillet og Frederikshavn Blackhawks spillede med i tre af disse.
Den nordjyske bus trillede afsted mod Sjælland fredag eftermiddag, hvor Rungsted-Hørsholm FK ventede i første kamp allerede fredag aften. Her vandt frederikshavnerne med sikre 14-0 i en kamp de dominerede fra start til slut.
Lørdag aften, gik turen til Hvidovre, hvor de lokale Attack stod klar til at give de dobbelte forsvarende danske mestre modstand. Selvom Hvidovre er grundspilsvindere i Øst, så kunne de ikke stille meget op i mod Frederikshavn, der snuppede de 3 points via en 15-3 sejr.
Med to kampe på 24 timer, kunne man fristes til at tro at benene ville være godt møre og overskuddet ville være væk, men Frederikshavn viste endnu en gang, at de er et par niveauer over resten af ligaen søndag formiddag.
Rungsted-Hørsholm FK stod endnu engang for modstanden, og denne gang var hjemmeholdet lidt bedre med. stillingen var 3-0 til Frederikshavn næsten midtvejs i kampen, inden kræfterne slap op for Rungsted.
Opgøret endte endnu engang med en 15-0 sejr til Frederikshavn, der kan tage hele 9 points med sig fra en presset weekend på Sjælland.
I Aarhus, var Alliancen København på besøg hos Aarhus FK. Hjemmeholdet havde inden kampen ikke prøvet at vinde endnu i denne sæsons mellemspil, men det blev der lavet om på lørdag eftermiddag.
Hjemmeholdet spillede en god kamp, hvor de var i teten hele kampen igennem. 1-0 efter første periode blev vekslet til 3-0 efter anden periode, i en kamp hvor Alliancen aldrig rigtig fandt rytme i spillet og dermed aldrig fik udfordret værterne.
I tredje periode scorede begge hold én gang hver, og dermed kunne Aarhus notere sig første sejr i mellemspillet efter en 4-1 sejr. For Alliancen, var det en spildt mulighed for at generobre andenpladsen i mellemspillet fra Benløse FC.
Hold | Kampe | Målscore | Points |
1. Frederikshavn Blackhawks | 7 | 98-12 | 24 |
2. Benløse FC | 5 | 35-21 | 11 |
3. Alliancen København | 6 | 17-29 | 9 |
4. Hvidovre Attack FC | 4 | 16-22 | 9 |
5. Rødovre FC | 5 | 17-21 | 6 |
6. Rungsted-Hørsholm FK | 7 | 18-52 | 5 |
7. Aarhus FK | 6 | 15-59 | 4 |