
Søndag eftermiddag blev herrernes pokal final4 afgjort i en finale i mellem de seneste to års vindere fra Hvidovre Attack FC og Sunds Seahawks. Det blev som forventet en tæt og nervepirrende kamp, hvor afgørelsen først faldt i overtiden, efter kampen var endt med 3-3 efter de første 3. perioder.
Det var Daniel Ravn, som satte den afgørende scoring, efter en flot individuel præstation og dermed afgjorde kampen Sunds Seahawks, der nu kan kalde sig pokalmestre for anden gang i klubbens historie. Første gang den midtjyske klub vandt pokalturneringen var tilbage i 2018.
Hvidover Attack FC, som stod i deres tredje pokalfinale i streg, missede dermed et historisk hattrick. Ingen klub har tidligere vundet pokalturneringen tre år i streg hos herrerne.