Torsdag mødtes de i pokalkvartfinalen og lørdag eftermiddag mødtes Sunds Seahawks og Frederikshavn Blackhawks så igen, denne gang i Unihoc Ligaen.
Modsat sidste kamp, var Sunds langt bedre med fra start i dagens kamp. Hjemmeholdet førte 2-0 efter første periode. Kristoffer Handgaard scorede begge mål sat op af lillebror Morten Handgaard.
Frederikshavn slog tilbage i anden periode, selvom at rytmen i spillet aldrig kom helt op at ringe, så slog “Årets Fund” i sidste sæson Oliver Bager til med to mål og udlignede kampen. Det var dog hjemmeholdet, som tog føringen med ind til tredje periode. Kristoffer Handgaard scorede sit trejde mål og endnu en gang var det Morten Handgaard, som assisterede.
De to brødre har for alvor indledt jagten på Linus Nordgrens førsteplads på topscorerlisten.
I tredje periode trak hjemmeholdet fra med to kasser, der cementerede sejren på 5-2. Man må sige at Sunds har haft nogle særdeles gode 48 timer, hvor en billet til Pokal final4 og og en aktuel andenplads i Unihoc Ligaen blev sikret.
