Rungsted-Hørsholm FK forlængede igår aftalen med deres svenske backprofil Joachim Rosengren, og i dag kunne den nordsjællandske klub så præsentere en forlængelse med den svenske offensive profil Andreas Bremer.
Bremer kom til Rungsted inden denne sæson, og var især i grundspillet en stor profil for Rungsted, hvor han var en vigtig figur på det meget unge orangefarvede mandskab.
Rungsted endte med at vinde bronzemdaljer i denne sæson. Det første sæt medaljer til klubben i senior-regi nogensinde.
Med Bremer på plads har Rungsted nu to af deres fire svenske profiler fra sidste sæson på plads, og det ligner at nordsjællænderne fastholder kernen på holdet fra denne sæson, i jagten på at forbedre denne sæsons bronzemedaljer i den kommende sæson.
